fredag den 13. januar 2012


Jagten på den eneste ene. Vi kender det alle sammen. Måske ikke fra vores eget liv, men så fra film eller bøger.
    Kærlighed fylder en stor del af vores liv, med hvad er der egentlig med den? Hvorfor er den så vigtig? Hvad er det der gør at nogen drages mod kærlighedsfilm?
    Mange mennesker bruger hele livet på at finde den eneste ene – også selvom vi måske allerede har en kæreste – men hvorfor kan vi ikke bare være tilfreds med det vi har? Hvorfor skal vi altid finde små fejl, der i princippet er fuldstændigt lige meget, men som vi bare slet ikke kan leve med?
    Måske har din kæreste en skæv tand?
    Måske ser han for meget fodbold?
    Eller også hører hun dårlig musik?




På denne blog vil jeg undersøge hvorfor mennesker vælger som de gør og hvorfor vi syntes det er så vigtigt at have en kæreste. Jeg vil prøve at svare på hvorfor vi har så høje krav. Om globaliseringen har noget med vores dovenhed at gøre, og om vi i virkeligheden ville være bedre stillet med en room mate.
    Det er de ting jeg vil komme ind på, men jeg vil egentlig ikke undersøge hvad en forelskelse gør i hjerne – det vil jeg overlade til videnskabsmændene (;    


Kærligheds Dokumentaren


Jeg har tænkt mig at interview nogle forskellige mennesker fra forskellige generationer; min farmor og farfar, min mor, nogen i 40erne i et forhold, mine veninder og venner. Jeg vil spørge dem om det jeg snakker om på bloggen, og hvad de mener om det. Er de enige? Uenige? Og hvad deres tanker om parforhold er.
    Selvfølgelig vil jeg stille forskellige spørgsmål til de forskellige generationer.
    Jeg vil også spørge dem om deres kærligheds historie, om hvordan de har mødt i hinanden, osv.


Jeg har også tænk mig at være en kærligheds coach, for en af mine veninder, også coache hende i at finde kærligheden på 50 dage.

Konklusion


Jeg ved ikke hvor meget jeg har lært om kærlighed – det er jo ikke rigtigt noget man kan læse sig til – men jeg har da fået nogle nye perspektiver og jeg nogle nye ting, som andre mener om kærlighed, fx at når man bliver jaloux er man ikke forelsket mere (fordi mår man elsker en, stoler man hundrede procent på personen og så er der jo ikke nogen grund til at være jaloux, bla bla bla…), for man kan ikke elske og frygte samtidig, så derfor må man begynde forfra med sin kærlighed når man er færdig med at frygte.
    Det er noget jeg aldrig har tænkt over før, og det vil da være noget jeg kommer til at spekulere på i fremtiden.

    Det har også været svært, for der er jo ikke så mange facts omkring kærlighed og parforhold – der er en masse ting om de forskellige former for kærlighed, også om hvad kærlighed gør ved hjernen, men ikke dissideret om den form for kærlighed jeg valgte at have emne om. Så det har været svært at svare på alle de spørgsmål jeg stiller (forhåbentlig vil jeg kunne svare på flere i min dokumentar).
    Det har været sjovt at skrive om sådan et specielt emne, men også stressende – for at være ærlig har der været gange hvor jeg troede jeg slet ikke ville blive færdigt, men det blev jeg jo, heldigvis.   

Elsk dig selv, før du kan elske andre


WikiHow har lavet en artikel som hedder How to Love. I artiklen har de lavet en guide til hvordan man elsker, sammen med tips og advarsler. I en af advarslerne har de skrevet at man skal elske sig selv før man kan elske andre. Men hvorfor?
    WikiHow mener at hvis man ikke engang kan elske sig selv, hvordan skal man så kunne elske andre? Men på en måde tror jeg ikke det hænger sammen på den måde.
    I artiklen skriver de at man skal kende og forstå sig selv hele vejen igennem – acceptere sine fejl. Okay jeg kender forstår godt mig selv, jeg kender endda mine fejl, men betyder det at jeg ikke ville lave om på dem hvis jeg kunne? Vi har alle et eller andet vi bare virkelig ikke kan lide ved os selv – måske er det måden vi griner på eller også hade vi bare virkelig vores øre – men derfor kan jeg da stadig godt kunne elske en anden. Ikke?
    Det er i hvert fald det jeg tror på. Hvad du vælger at tro på er selvfølgelig din egen sag, men prøv at tænk over det: Bare fordi du ikke elsker dine fejl, kan du ikke elske en anden? Hvor mærkeligt lyder det ikke lige? Jeg sige: Så længe du ved hvem du er, så længe du ser dig selv for den vidunderlige person du er, vil andre også se det – fejl eller ikke fejl.

Dating.dk – mere end hvert fjerde forhold starter her


Er jeg den eneste der finder den sætning utrolig sørgelig? Er det virkelig rigtigt at vi ikke kan finde en kæreste i det virkelig liv, så derfor drages vi af computeren?
    Få, små klik, og du har fundet din kæreste. Det eneste du skal gøre er at svare på nogle spørgsmål, og så finder de nogen match der passer til de oplysninger du har givet dem.
    Og det er jo ikke kun en kæreste du kan finde på nettet – det er alt fra et engangsknald til en partner i utroskab.
    Ja du hørte rigtigt – du kan søge efter en du kan være utro med. På VictoriaMilan.dk. Det er 100 procent fortroligt og med ægte profiler.


Men er vi virkelig blevet så dovne at vi ikke engang gider rejse os fra sofaen når vi skal lede efter en kæreste? Noget kunne jo godt tyde på det. Med mere end fire forskellige dating sider, lyder det jo lidt som om det er noget der er eftertragtet. Men hvorfor? Man kan jo ikke lade være med at tænke på hvad fremtiden vil bringe:         Forhold som kun eksistere over Skype? Folk som aldrig har mødt hinanden i virkeligheden, men som bliver gift.
    Måske er det udviklingen, men så må du kalde mig gammeldags; når jeg er i et forhold fortrækker jeg at se personen, øje til øje, ansigt til ansigt – og ikke med en computerskærm i mellem os. 

Ensomhed og Parforhold


Mennesker er jo flokdyr, så det er kun naturligt vi ikke kan lide at være alene. Vi drages mod andre mennesker, og det er i det hele taget ikke sundt for mennesker at være alene i længere tid af gangen.
Men har det nogen effekt når det kommer til at vælge en kæreste? Kan vi finde på at være sammen med en fyr – bare for ikke at være alene? Er det i virkeligheden bare én at bo sammen med vi ønsker? For hvis det er sagen, så kan man altid anskaffe sig en room mate.

Hvis mennesker er for meget alene bliver vi ensomme. Det er en naturlig del af at være menneske. Det betyder ikke at vi ikke har behøv for at være alene, bare en gang i mellem. Mange har endda brug for noget alene tid, men hvis vi ikke er sammen med andre mennesker kan det godt gå galt. Så er vores trang til at være sammen med nogen for stor? Er vi bange for at dø alene?


Jeg er sikker på mange har det på den måde – nogen er endda nogen jeg kender. De vil hellere være sammen med en, som de måske ved ikke er helt rigtig, end at være alene. Hvorimod andre jeg kender fortrækker at være alene.
    Så måske har vi slet ikke brug for en kæreste. Måske er vi bare ensomme og har brug for nogen at bo sammen med.   

Kun brunt hår og grønne øjne – hvad er dine krav til drømmefyren?


Det er specielt hos kvinder kravene er høje. Vi forventer den perfekt opdragede mand, med det perfekte hjem og det perfekte arbejde – for slet ikke at tale om udseende! Alle kvinder ved præcis hvordan manden i deres liv skal se ud, og nogen vil ikke gå på kompromis.
    I For Lækker Til Love (reality program på TV3) fortæller en af deltagerne at hun kun vil have grønne øjne og brunt hår. Men hun fortæller også at vi, i dag, kan tillade os at være så kræsne. Der er kommet flere tilbud – ikke kun fra det land du bor i, men fra hele verden. Det betyder at du kan finde den perfekte mand/kvinde. Så hvorfor skulle man gå på kompromis, hvis den perfekte partner alligevel er der ude et sted?
Det har på en måde altid undret mig, for hvad så hvis de mødte en virkelig sød mand, men måske havde han den forkerte hårfarve, ville de så bare gå videre til den næste?


Er vores krav blevet ligesom en populær uddannelse? Jo flere der søger, jo højere bliver kravene sat, indtil vi til sidst ender på det umulige.
    Og hvad er egentlig bedst: at have en kæreste, som måske har nogle små fejl, eller slet ikke at have en kæreste?
    For alle kan have fejl, selv kvinder. Er du måske perfekt? Måske skulle vi i virkeligheden kigge en ekstra gang på os selv, og finde ud af hvad der er realistisk. For hvem ved? Han kunne jo være lige så kræsen som du er.   

Pingviner har den samme partner for altid – hvorfor har mennesker ikke det mere?


Kærlighed har været det samme i årtier. Det er den ting der altid har været der, og aldrig ændret sig. Hvad der har ændret sig … er menneskerne!
    Vi er blevet mindre religiøse i Danmark – mange tror slet ikke på Gud mere. Betyder det noget når vi står i kirken og siger ”Ja”? Er det derfor vores skilsmissestatistik er så høj? Fordi vi simpelthen ikke tror på Guds magt.
    Før i tiden havde man den samme partner igennem hele sit liv – man blev bare ikke skilt. I dag er det næsten helt unormalt at man er sammen i mere end 30 år. Det er kun generationen før os der kan det. Det er vores bedsteforældre, måske vores egne forældre (afhængigt af hvor gammel man er), der bliver sammen. Var det fordi de voksede op i en tid, hvor det var sværere at finde en kæreste, eller var det fordi de var Krigens Børn? De lærte at man har det man har, og hvis det ikke er præcis det man ville have, så kæmpede man for det blev rigtigt.

Hvad er det der gør at vi ikke kan blive i et forhold og arbejde på de problemer som vi måske har? Er der noget i vores opdragelse der gør at vi er blevet mere dovne? Er det i takt med at vi er blevet mere teknologiske? Eller er det bare tiden? Er det blevet nemmere at droppe sin kæreste og finde en ny, i stedet for at kæmpe?
    Nu til dags kan du jo finde en kæreste på nettet – hun kan ligne din drømmepige helt ned til den mindste lille detalje. Måske bor hun i et andet land, men det er jo ikke noget som en flybillet ikke kan fixe.
    
I 2011 var skilsmissestatistikken oppe på 40 procent. Det lyder måske af meget, men det er faktisk den laveste i ti år!
Måske er vi blevet for kræsne. Eller for forkælede. Eller også har vi bare aldrig været så dovne. 

torsdag den 12. januar 2012

Problemformulering


-          Hvorfor er det så vigtigt at have en kæreste?
-          Hvorfor har vi så høje krav?

-          Skal man virkelig elske sig selv før man kan elske andre?

Kilde Liste

WikiHow: How to Love: 8 steps [http://www.wikihow.com/Love]
Illustreret Videnskab: Vi er flokdyr [http://illvid.dk/naturen/levesteder/vi-er-flokdyr]
Sundheds Lex: Ensomhed [http://www.sundhedslex.dk/ensomhed.htm]
Wikipedia: Kærlighed [http://da.wikipedia.org/wiki/K%C3%A6rlighed]