Kærlighed
har været det samme i årtier. Det er den ting der altid har været
der, og aldrig ændret sig. Hvad der har ændret sig … er
menneskerne!
Vi
er blevet mindre religiøse i Danmark – mange tror slet ikke på
Gud mere. Betyder det noget når vi står i kirken og siger ”Ja”?
Er det derfor vores skilsmissestatistik er så høj? Fordi vi
simpelthen ikke tror på Guds magt.
Før
i tiden havde man den samme partner igennem hele sit liv – man blev
bare ikke skilt. I dag er det næsten helt unormalt at man er sammen
i mere end 30 år. Det er kun generationen før os der kan det. Det
er vores bedsteforældre, måske vores egne forældre (afhængigt af
hvor gammel man er), der bliver sammen. Var det fordi de voksede op i
en tid, hvor det var sværere at finde en kæreste, eller var det
fordi de var Krigens Børn? De lærte at man har det man har, og hvis
det ikke er præcis det man ville have, så kæmpede man for det blev
rigtigt.
Hvad
er det der gør at vi ikke kan blive i et forhold og arbejde på de
problemer som vi måske har? Er der noget i vores opdragelse der gør
at vi er blevet mere dovne? Er det i takt med at vi er blevet mere
teknologiske? Eller er det bare tiden? Er det blevet nemmere at
droppe sin kæreste og finde en ny, i stedet for at kæmpe?
Nu
til dags kan du jo finde en kæreste på nettet – hun kan ligne din
drømmepige helt ned til den mindste lille detalje. Måske bor hun i
et andet land, men det er jo ikke noget som en flybillet ikke kan
fixe.
I
2011 var skilsmissestatistikken oppe på 40 procent. Det lyder måske
af meget, men det er faktisk den laveste i ti år!
Måske
er vi blevet for kræsne. Eller for forkælede. Eller også har vi
bare aldrig været så dovne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar