fredag den 13. januar 2012

Kun brunt hår og grønne øjne – hvad er dine krav til drømmefyren?


Det er specielt hos kvinder kravene er høje. Vi forventer den perfekt opdragede mand, med det perfekte hjem og det perfekte arbejde – for slet ikke at tale om udseende! Alle kvinder ved præcis hvordan manden i deres liv skal se ud, og nogen vil ikke gå på kompromis.
    I For Lækker Til Love (reality program på TV3) fortæller en af deltagerne at hun kun vil have grønne øjne og brunt hår. Men hun fortæller også at vi, i dag, kan tillade os at være så kræsne. Der er kommet flere tilbud – ikke kun fra det land du bor i, men fra hele verden. Det betyder at du kan finde den perfekte mand/kvinde. Så hvorfor skulle man gå på kompromis, hvis den perfekte partner alligevel er der ude et sted?
Det har på en måde altid undret mig, for hvad så hvis de mødte en virkelig sød mand, men måske havde han den forkerte hårfarve, ville de så bare gå videre til den næste?


Er vores krav blevet ligesom en populær uddannelse? Jo flere der søger, jo højere bliver kravene sat, indtil vi til sidst ender på det umulige.
    Og hvad er egentlig bedst: at have en kæreste, som måske har nogle små fejl, eller slet ikke at have en kæreste?
    For alle kan have fejl, selv kvinder. Er du måske perfekt? Måske skulle vi i virkeligheden kigge en ekstra gang på os selv, og finde ud af hvad der er realistisk. For hvem ved? Han kunne jo være lige så kræsen som du er.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar